10. marts 2010 04:00
-
Send artiklen En verden af musik til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
En verden af musik
Højby: Café Bakkegården kan påfredag den 12. marts klokken 19.30 byde på en aften med Morten Alfred Høirup, Sonnich Lydom samt Ruthie Dornfeld fra USA
De tre vil sammensætte aftenens musik og sange til lejligheden, og det bliver materiale fra - som de siger - "de gamle skonnerters tid" suppleret med nyt materiale fra verden, som vi kender den i dag.
De tre vil sammensætte aftenens musik og sange til lejligheden, og det bliver materiale fra - som de siger - "de gamle skonnerters tid" suppleret med nyt materiale fra verden, som vi kender den i dag.
Sonnich Lydom er prisbelønnet som komponist, harmonika- og mundharpespiller og er kendt i internationale folkemusikkredse, bl.a. for sit store arbejde med trioen ULC.
Morten Alfred Høirup er guitarist og ligeledes en prisbelønnet komponist og musiker, der er kendt internationalt for 20 års turnéliv i store dele af verden, bl.a. med duoen Haugaard og Høirup.
Ruthie Dornfeld har et repertoire, der bl.a. består af traditionel musik fra Irland og fransk-Canada samt af musik, som hun selv har komponeret. Ruthie Dornfeld er desuden en udmærket fortolker af den traditionelle danske musik, hvilket hun bruger i sit professionelle virke.
Derudover har hun undervist på det Fynske Musikkonservatorium med bl.a. Harald Haugaard som elev.
Du kan læse mere om arrangementet på www.foreningen-bakkegaarden.dk.