Log ind

Læremestre søges: E-sporten savner instruktører

  • Læremestre søges: E-sporten savner instruktører
    1 / 5
    Alle kigger med ved samme skærm, hvor en enkelt spiller har fået en fiks idé. Foto: Kristian Isaksen
  • Læremestre søges: E-sporten savner instruktører
    2 / 5
    Et paradis for unge fyre med en hang til at spille computer. Foto: Kristian Isaksen
  • Læremestre søges: E-sporten savner instruktører
    3 / 5
    Christian Madsen lærer sine elever at samarbejde på skærmen. Men der mangler flere som ham, hvis esporten for alvor skal finde fæste i Odense. Foto: Kristian Isaksen
  • Læremestre søges: E-sporten savner instruktører
    4 / 5
    Omkring 10 drenge mødes i lokalet hver onsdag på Dalumskolen. Nogen kommer så langt som fra Tommerup. Foto: Kristian Isaksen
  • Læremestre søges: E-sporten savner instruktører

I en ægte krig kan man ikke bare vælte ud på slagmarken og pløkke hæmningsløst ud i den krudtlugtende røgtåge. Det kræver disciplin og en stram strategi at opnå succes. Det samme gør sig gældende på den virtuelle arena, som mangler instruktører.

Dalum: Der er mørkt ned ad den lange tværgående korridor, som strækker sig fra den ene til den anden ende på Dalumskolens frontbygning.

Klokken er 18 og skoledagen er for længst forbi.Alligevel rumsterer det på midten af gangen inde fra et af lokalerne.

Herinde fyger skudsalverne, granatsplinterne og blodstænkene i vilden sky akkompagneret af opstemte og engagerede glædes- og irritationsudbrud.

En håndfuld 11-12-årige drenge er blevet udstyret med virtuelle våben, som ingen samvittighed bremser dem fra at give adskillige tryk på aftrækkeren.

- Ej, fuck mand. Jeg blev skudt af ham oppe på trappen, udbryder den ene af drengene, som nu ligger på den sandede jord.

Sekundet senere er han dog genoplivet og drøner nu igen rundt i røgtågerne.

- Så, drenge. Vi skal træne nu. Luk det der ned.Christian Madsen smøger sine horisontalt stribede ærmer op.

Som i virkelighedens krige er succes brolagt med meget andet end tomme patronhylstre.

Et godt angreb starter med den rigtige taktik. Christian Madsen er instruktør - en slags træner i computerspillet Counter Strike.

På Dalumskolen underviser han børnene i, hvordan man spiller spillet. Han er en sjælden race i det odenseanske foreningsmiljø for ifølge Fritid- og Eliteidræt i Odense, så mangler e-sporten instruktører.

- Det er ikke fordi, instruktørerne ikke eksisterer, men de ved nok ikke, at de har, hvad det kræver, siger Christian Madsen, der hentyder til, at de fleste gamere ville evne at lære fra sig.

- Til at begynde med var det næsten bare et spørgsmål om at have prøvet at spille computer en enkelt gang, dengang du var 12 år. Man skulle bare have en eller anden form for kendskab. Men der er da sket en udvikling siden, som kræver et vist niveau og nogle krav, som jeg vil mene, mange besidder. For eleverne er her selvfølgelig med en forventning om, at jeg kan vise dem noget, de ikke vidste i forvejen.

- Selv vidste jeg ikke, det var mig at være instruktør. Men man bliver draget af at være den, der lærer fra sig og at være i miljøet. Så det er bare at kaste sig ud i det.

Vigtigt samarbejde
Et altoverskyggende spørgsmål melder sig. Hvordan træner man børn i at spille computer?

- Man skal passe på med at sige at e-sport og fodbold er to alt for forskellige ting. Når vi begynder, laver jeg en opsamling. Hvad har vi lært siden sidst? Så kører jeg en teoretisk præsentation og derefter en gennemgang af basis med baner og våben, og hvordan man bedst griber spillet an, fortæller instruktøren.

- De får en taktisk spilforståelse og de lærer at samarbejde, hvilket nok er det allervigtigste. Noget de kan tage med sig ud på den anden side af gamingforummet. Det handler om, at de skal gøre hinanden bedre. De kan booste deres sociale færdigheder helt vanvittigt, når de har fundet sig til rette i det kaos, der foregår på skærmene.

Derudover håber Christian Madsen, at han kan være med til at nedbryde de allermest gængse fordomme.

- Det er ikke længere fedladne teenagere, der sidder i et mørkt kælderlokale og vælter chips og cola ind i hovedet. Det er friske unge drenge. Den gamle stereotyp skal fjernes. Desuden kan man ikke komme udenom, at det er fremtiden og den skal udforskes og det er der heldigvis flere og flere forældre, der finder ud af, fortæller han.

Se hvordan du kan blive instruktør eller medlem på dhgesport.dk.

  • Af:

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere