Den musikalske legeplads i Højby er en af 250 legepladser i Odense med offentlig adgang
Af Hanne Kaarsted

højme: "Skal vi tage ud at lege på en legeplads i dag"?, spørger børnene i den lange påske.

"Ja gerne, men hvor?" - kunne svaret lyde.

Det vil Odense Kommune gerne svare på - og disker derfor op med en liste for alle barnlige sjæle. En liste over 250 udfordrende legepladser i Odense. En af dem er den musikalske legeplads i Højby, som er fotograferet her på siden.

Odense Kommune har nu udarbejdet et kort med angivelse af byens legepladser - både de offentlige og dem der er tilknyttet en kommunal skole eller børnehave.

Kortet med legepladser vil i den kommende tid blive omdelt til alle familier, som har børn i et kommunalt dagtilbud og vil endvidere være at finde på byens kommunale skoler.

Det kan også ses og downloades fra Odense Kommunes hjemmeside www.odense.dk/legepladser.

Rådmand for allebyens legepladser

Endelig kan legekortet hentes på Borgerservice, på Vistit Odense (Turistinformationen) eller på en af byens biblioteker.

- Jeg vil gerne opfordre børnefamilierne til at komme ud og lege på de mange dejlige legepladser, vores by har. Mange ved ikke, at de er velkomne til at lege på skolernes legepladser uden for skoletiden, siger legepladsernes rådmand Jane Jegind og fortsætter:

- Dermed virkeliggør vi også "Vision Odense - at lege er at leve".

Legekortet er prydet med fotos fra nogle af byens legepladser og samtidig angivet med forskellige markeringer, så man umiddelbart kan se, hvilke legepladser der er offentlige eller knyttet til en skole eller en børnehave, hvilket også afspejler legepladsens aldersmæssige målgruppe.