Log ind
BREAKING NEWS
- Laver mad til Facebook-håndværkere: Kæmpe-ordre til Odense-virksomhed

Kæmpedonation: 122.487 kroner til klovnene

  • Kæmpedonation: 122.487 kroner til klovnene
    1 / 2
    Tina og Allan Peterson, de personer på billedet, som hverken er børn eller bærere af røde næser, kunne overrække den temmelig store check til stor glæde for hospitalsklovnene. Privatfoto
  • Kæmpedonation: 122.487 kroner til klovnene
    2 / 2
    Et fint print af klovneløbet i Højby pryder den trehjulede cykel. Privatfoto
Donation

Højby: Lørdag 10. juni blev der for tredje år i træk afholdt Højby Klovneløb, et familieløb til fordel for Danske Hospitalsklovne.

Udover deltagerrekorden på 580 tilmeldinger, blev der også samlet imponerende mange penge ind til Danske Hospitalsklovne, nemlig 122.847 kroner.

- Vi er så glade og taknemmelige for den opbakning vi igen i år har fået i forbindelse med løbet. Deltagere, sponsorer, frivillige, Højby S&G, Højby Friskole, Børnehuset Syvhøje, Foreningen af Frivillige til Koncerter og Festivaller, familie og gode venner - INTET løb uden dem, udtaler Tina og Allan Peterson.

I går tirsdag kunne Tina og Allan Peterson så overrække det synlige bevis - en moderne og tidssvarende check (mobilepay) til hospitlasklovnene PABLO og LIVA på H.C. Andersens Børnehospital.

Med på billedet er også 10-årig Jeppe, som i al hans levetid har haft sin gang på OUH og kender hospitalsklovnene særdeles godt.

Udover det flotte beløb, havde Tina og Allan også overraskelse med til klovnene.

- Vi var bekendt med, at klovnene havde et højt ønske om at få en 3-hjulet cykel de kunne bruge indendørs - så sådan en måtte vi bare skaffe, siger Tina Peterson, og fortsætter.

- Vi kontaktede Lekolar-LEIKA i København, og de blev bløde i knæene, ligesom os, over formålet, så den ville de gerne sponsorere. Fahlén Skilte her i Odense har sørget for det fineste print på cyklen, så den var helt klar til overrækkelsen.

  • fyens.dk

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere