Log ind

Fodboldskole for 1. gang

Artiklen er mere end 30 dage gammel

sanderum: Alle drenge og piger født i 2004, 2005 eller 2006 kan deltage på DBUs Mikrofodboldskole, som afvikles i Sanderum Boldklub i perioden fredag 27. april til søndag den 29. april. Der er plads til 48 børn på DBUs Mikrofodboldskole.

Det er første gang, at Sanderum Boldklub afvikler fodboldskole for de mindste drenge og piger. Det er absolut ingen forudsætning, at man i forvejen spiller fodbold i en klub. Mikrofodboldskolen afvikles fredag den 27. april klokken 16.30 til 18.30 og lørdag/søndag 28./29. april i tidsrummet 10.00 til 15.00.

Grundet deltagernes lave alder, skal enten far, mor eller en anden voksen hver dag følges med barnet på fodboldskolen. Der er lagt op til en stor fælles fodbold- og lege-oplevelse. Weekenden byder på fodboldtræning gennem lette tekniske øvelser og almindelig leg.

Alle som deltager på Mikrofodboldskolen modtager en weekends spændende og lærerig fodboldundervisning tilpasset alder og niveau, en Adidas fodboldtrøje og shorts, en Select fodbold, to drikkeflasker, en erindringsgave og et flot diplom for deltagelse på Mikrofodboldskolen.Billetter til DBUs Mikrofodboldskole sælges via Billetnet.dk fra tirsdag den 28. februar.

Ønsker man yderligere informationer om Mikrofodboldskolen, kan man kontakte Børne- Ungdomskonsulenten i Sanderum Boldklub John Emil Johansen på telefon 20158533.
  • Af:

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere