Juletræstænding

Det kan kun blive et gæt, men et sted imellem 500 og 700 mennesker mødte søndag op på Bellinge Torv for at overvære den traditionelle tænding af juletræet. Der var magi, (u)skønsang og slik i luften

Bellinge: Der må være noget helt særligt ved det juletræ, som står tavst og mørkt på Bellinge Torv. For noget der ligner halvdelen af hele byen er mødt op og alle står med fronten imod den syv-otte meter høje gran. Som var den en frelserfigur eller en helende kraft.

Præsten har gjort sig samme iagttagelse, men ulig en ikke-indfødt - en udfødt -  som jeg selv, så har han en viden, der strækker sig flere år tilbage. Han har overværet ceremonien adskillige gange. Han kender til den hemmelighed, som åbenbarer sig i det sekund træet bliver tændt.

Der er bogstaveligt talt julelys i 1200 øjne. Plus minus et par stykker. Jeg venter på den store finale. Det som har fungeret med elektromagnetisk effekt på alle disse frysende sjæle, som har slæbt deres Black Friday-mærkede kroppe herned.

Fra artiklen

Vil det flyve væk? Til en fjern galakse som sendebud for bellingefolket, der ønsker en venskabsplanet ude i stjernedybet glædelig jul. Og godt nytår.

Bliver det vækket til live? Er træet som en af enterne i Ringenes Herre?

Det er langt ude. Ja. Men hvad kan ellers forklare den gode stemning her. Hvad kan forklare, at der ifølge præsten er flere mennesker end nogensinde før?

Hvad er det?

Usynkron sang

Spørgsmålet runger i mit hoved. Eftersom træet nok hverken er en rumraket eller viser sig at have et stemmebånd, er min nysgerrighed kun yderligere pirret.

De sidste toner bliver slået an i en i øvrigt rædderligt fortolket udgave af "Sikken voldsom trængsel og alarm". Ikke af musikerne. Blæserne gør et formidabelt stykke arbejde. Torvets 600 sangere excellerer derimod i evnen til på intet tidspunkt at ramme takten.

Den massakrerede lyrik lyder som en forvrængning i kanon på flere kassettebånd afspillet op til flere sekunder forskudt fra hinanden. På mystisk vis bringer det faktisk kun mundvigene op i en længere bue end før på de mange aktører.

Måske det er et rituelt signal om, at tændingen snart vil ske?

Knitrende lys

Vi når lige en enkelt sang mere, inden dagens reelle showtime. Og i denne ombæring er der ingen slinger i valsen. Ved nærmere eftertanke var foregående nummer også lidt af et sats til en fællssang af disse dimensioner.

Heldigvis kender alle "På loftet sidder nissen".

Undervejs er der dog stedvis uenighed om, hvorvidt nissefar indledningsvist i andet vers truer med sin store ske eller er en hidsigprop - men det hindrer ikke den gode steming.

Præsten markerer fra sin plads foran træet, at det er ved at være tid.

Alle fremmødte forstår det universelle tegnsprog, da præsten strækker tre fingre i vejret. En ad gangen bliver de sænket.

- 3 - 2 - 1. Tænd lyset, befales det fra pladsen.

Og med ét knitrer træet så smukt i novembers seneftermiddagsmørke.

Ægte manuel glæde

Der er bogstaveligt talt julelys i 1200 øjne. Plus minus et par stykker. Jeg venter på den store finale. Det som har fungeret med elektromagnetisk effekt på alle disse frysende sjæle, som har slæbt deres Black Friday-mærkede kroppe herned.

Men. Der er ikke mere. For magien sker lige her. Hvor fællesskabet sejrer i traditionens ånd. Hvor nymoderne digitale remedier er glemt og gamle dyder vinder. Hvor man kan nøjes med at nyde et autentisk øjeblik, der ikke bærer mere hokuspokus med sig end forventningens glæde.

December er her snart. Hyggen og varmen i det nordiske vintermørke.

Ofte er det simple også det bedste. Det viste Bellinge os denne eftermiddag.

Og nårh ja - så hjalp det også gevaldigt, at julemanden pludselig kom brasende ind på ladet af en bil med slikfyldte sække til børnene - godt behjulpet af de lokale spejdere, der gav en hånd med at dele ud.

  • Af: