Vores omsorg for dyr er som regel på sin plads, men det sker, at vi griber forstyrrende ind i naturen
Af Hanne Kaarsted

dyrebørn: Når det er sæson for harekillinger modtager vildplejestationer rundt om i landet af og til en harekilling, der er fundet i naturen.

Men meget ofte skal man lade killingen være.

Det er altid vigtigt at huske, når man møder naturens dyr.

De klarer sig ofte bedre uden indblanding fra mennesker. Og når det er tid for harekillinger er det især værd at huske på.

Den første harekilling er blevet indleveret til vildtplejestationerne.

Når små harekillinger bliver opdaget i naturen, trykker de sig mod jorden og lader som om, de ikke er der. Det bedste er derfor at lade som om, man ikke har set den og undlade at tage den op.

Det er sæson for harekillinger nu - men det er meget tidligere end det plejer at være.

Meget tidlig sæson for killinger i år

Den nordjyske vildtplejestation i Farstrup har allerede i februar modtaget den første harekilling.

Den blev fundet af to piger, som så den lille harekilling sidde under en stentrappe ved Aalborg Universitet. Killingen var våd, kold og meget svækket.

Pigerne kontaktede Kristian og Gitte Moesgaard fra Farstrup Vildtplejestation og efter aftale med dem, pakkede de den lille harekilling ind i et håndklæde, og en af pigerne lagde den derefter ind på maven for at holde den varm.

Derefter kørte pigerne haren på plejestation. Det var en hunhare på 140 gram, som blev vurderet til at være cirka fem dage gammel.

Efter at være blevet godt varmet og fodret blev den igen en særdeles sund, lille og hidsig hare.

Lad som ingenting og lad haren være

Historien fra Farstrup fortæller om en lille harekilling i nød, men faktisk er langt de fleste af de harekillinger, som når frem til Dyrenes Beskyttelses plejestationer ikke i nød. De kan bare godt se sådan ud for et velmenende, men uvidende menneske.

Når små harekillinger bliver opdaget i naturen, trykker de sig mod jorden og lader som om, de ikke er der.

Det bedste er derfor at lade som om, man ikke har set den og undlade at samle den op.

Passer på sig selv og er god til det

Haren føder sine killinger i relativt åbent terræn.

Umiddelbart efter fødslen er killingerne meget selvhjulpne og spreder sig i terrænet, hvor de tilbringer hovedparten af deres tid i hver sit gemmested.

Hver aften mødes de så meget kortvarigt med moderen der, hvor de blev født. Ungerne dier, og fem minutter efter er familien atter spredt for alle vinde.

Dette er den eneste daglige kontakt mellem mor og killinger.

Når den lille harekilling bevæger sig ud til sit nye gemmested (et nyt hver dag!) kan den risikere at blive overrasket af mennesker eller dyr.

Bliver den det, trykker sig mod jorden, ligger helt stille og lader som om, den ikke er der.

Mange mennesker tror, at den er forladt, og de samler den op.

Vildtplejestationens fornemste opgave - når de får en harekilling - er at få den tilbage i nærheden af, hvor den blev fundet - hurtigst muligt. Kun når dette ikke er muligt eller ikke lykkes, tages killingen i pleje.

Komælk forbudt føde for harer

Endelig er det meget vigtigt at gøre opmærksom på, at man aldrig må give harekillinger komælk.

Kristian Moesgaard fortæller, at et fejlslagen plejeophold for en harekilling ofte hængersammen med, at den har drukket komælk.

Komælk ødelægger kort og godt harekillingens mave og resulterer i en pinefuld død.

Antallet af indleverede harekillinger til vildtplejestationerne svinger mellem 20 og 50 om året.