Tekst og foto: Hanne Kaarsted

Lindved: Selv om man er lidt oppe i årene, kan man vel godt være med på den nyeste teknologi.

Det var i hvert fald den tanke, som den erfarne 76-årige biavler Ejvind Jørgensen havde, da han for nogle år siden indledte et samarbejde med et firma, der producerede elektronisk overvågningsudstyr.

- Vi andre er overvåget i trafikken og via satelitter, og jeg tænkte, at man måtte kunne overvåge bierne på samme måde. Jeg ville gerne se, hvad der skete indeni bisamfundet. Så jeg satte et web-kamera op inde i tre bistader. Det kostede godt 5.000 kroner, og det var spændende at sidde inde i stuen og følge livet inde i bistadet på alle tider af døgnet.

- Men bierne ville ikke finde sig i at blive overvåget. Så de satte propolis på linsen. Og efter cirka to måneder var det muligt at overvåge dem længere, siger Ejvind Jørgensen med et grin.

Propolis er bisamfundets eget desinfektions-middel. Detindeholder en mængde stoffer fra planterne, og det virker bakteriedræbende.

Lang rejse gennem bi-historien

Han elsker sine bier, og synes godt nok det er kloge - de små fætre som både kan stikke fælt og lave vidunderlig, sød honning.

Sammen med sin hustru Ebba er parret erfarne biavlere gennem 30 år. De interesserer sig især for historisk biavl, og de har stillet op i Den Fynske Landsby i mange år, hvor de passede gammeldags bikuber.

Deres bibliotek er én lang rejse gennem bi-historien. I deres hyggeligt stue har de således et helt skab udelukkende med historiske bøger og tidsskrifter om bier og avl.

Parret har blandt andet samtlige eksemplarer af "Tidsskrift for biavl" fra det kom på gaden første gang i 1866 og til dato.

- Vi har en paradisplads her i stuen ved vinduet, hvor vi kan sidde og nyde naturen, blomsterne og bierne.

- Jeg har på et tidspunkt talt 28 forskellige fugle, fortæller Ejvind Jørgensen og viser hen til kaffebordet med den mageløse udsigt over ægteparrets have, der går helt ned til Lindved Å.

Selv er de de bedste ambassadører for honning.

- Vi spiser trekvart kilo om ugen. Jeg bruger honning til meget. Brunekartofler, kager, marmelade - alle steder hvor man bruger sukker, bruger jeg honning, siger Ebba Jørgensen og disker op med honningkage og marmelade lavet udelukkende af frisk hyben, der blendes med nyslynget honning.

Og himmelsk smagte det!

Hvornår lægger dronningen æg

Parret har dog ikke helt sagt farvel til den højteknologiske biavl. I haven fremviser Ejvind sine elektroniske temperaturmålere, som består af en føler inde i ynglekassen inde i bistadet og en aflæsningstavle ude i rummet.

På den måde kan han alligevel afvriste bi-samfundet lidt hemmeligheder. Nemlig hvornår dronningen lægger æg, hvilket hun gør, når temperaturen er 32-34 grader.

Parrets begejstring for de små honningbier er usvækket efter 30 år som biavlere. De priser produkterne og deres biernes intelligens.

- Vig besøgte en biavler i Polen. Bistaderne stod på den ene side af en mark, der var sprøjtet med pestisider, og på den anden side var skoven, hvor de hentede pollen.

- Da bierne fra skoven kom tilbage og skulle ind i bistadet med deres pollen, blev de bremset af vagtbier, der forhindrede dem i at komme ind med giften, fordi de lugtede anderledes. Det er da klogt, ler Ejvind Jørgensen.

En honningbis korte liv

De bier, der fødes om sommeren, har et kort liv. Fra bien er tre til fem dage gammel er den ammebi. Da producerer den gelé royal, som den fodrer dronningen og larverne med. Fra den er syv til ti dage bliver den en byggebi, hvor den producerer voks og bygger tavler.

15 til 18 dage gammel forvandles den til vagtbi, og det er her, dens giftkirtler bliver udviklet, og man skal passe på, fordi den skal forsvare bistadet. Omkring 20 dage gammel får den nu rollen som trækbi, og det er først her den folder vingerne ud og begynder at samle nektar og pollen ind. Nektar er til honning og pollen er foder til yngel.

Når den har arbejdet "i marken" så at sige, er dens vinger i bogstaveligste forstand slidt op, og bien dør.

De små intelligente dyr er naturligvis - som omtalt før - følsomme overfor miljøskift og miljøgifte.

- Vækstsæsonen 2008 blev en måned længere, fordi vejret jo er blevet mildere. Vi plejer at slutte med det sidste honning i juli - i år var det først i september, siger Ejvind Jørgensen.