Natur

Dele af Odense Ådal har siden 2012 været igennem en forandringsproces, der skal forbedre vilkårene for dyr og planter. Med bålhytteindvielsen i Bellinge sætter Odense Kommune fokus på floraen omkring åen

Bellinge: En rådmand, en saks, en snor, pølser og en bålhytte.

Opskriften på en indvielse var skrevet efter en klassisk skabelon, da Odense Ådals seneste skud på forskønnelsesstammen blev budt velkommen i sidste uge.

Selvom bålhytten i sig selv er ganske nydelig og den umiddelbare funktion med et sådant bygningsværk fremgår klart, så skal man grave lidt dybere i mulden bag Ådalskolen for at finde roden til dens opståen.

Life70

Handler om restaurering af sjældne våde naturtyper i Syddanmark.Otte danske naturforvaltningsmyndigheder og Fugleværnsfonden skal frem til 2018 arbejde sammen for at forbedre naturen på 18 lokaliteter i 11 Natura 2000 områder.

Projektet støttes af EU's LIFE fond og fokuserer særligt på at sikre højmoser, rigkær og andre sårbare mosetyper. Hertil kommer aktiviteter på våde heder.  Samlet set omfatter projektet naturforbedringer på 790 hektarer.

Hovedparten af projektets naturtyper er på den nationale liste over sårbare naturtyper.

Odense Ådal omkring Bellinge har tidligere været en af de mest artsrige lokaliteter i Danmark.

Kildevældene gav særligt gunstige vækstbetingelser for en række sjældne planter. Med den nyindførte naturpleje er håbet, at disse arter vender tilbage.

For 6000 år siden græssede urokser, hjorte og elge i Danmark og skabte lysninger til urter og græs. Senere hen opstod landbruget og ændrede landskabet markant. Blandt andet derfor forandredes naturen omkring ådalen

For hvis der er én ting, der er hyggeligere end at riste sumfiduser over flammerne ved et tildækket ildsted, så er det at riste skumfiduser i en kulisse af sund farvestrålende flora.

Det er, hvad Life70 missionerer med. Restaurering af sjældne våde naturtyper i Syddanmark.

Masser af orkidéer

- Husk nu. Affald er noget, man putter i lommen og ikke smider i naturen, siger rådmand Jane Jegind (V) til eleverne fra Ådalskolen, inden den gyldne saks lader sine to blade mødes i et skarp snoroverskærende haps.

Vi har haft en stor udfordring med tilgroning. Derfor har græsning af arealerne været afgørende. For kun få år siden var området her befængt med bjørneklo. Her har køerne i kogræsserlauget bevirket, at bestanden er skåret væsentligt til, så nu kan nogle af de lavtvoksende arter spire frem igen

Lars Sønderby

Imens ungerne styrter af sted op ad bakken for at få fingrene i en pind og en skumfidus, går rådmanden med en gruppe drenge ind i skoven. Via en app kan eleverne blive klogere på deres egen baghave i en form for vidensorienteringsløb.

Et spørgsmål tuner ind på smartphonens skærm, når man har fundet de rigtige koordinater. Efter lidt søgen er der jackpot. 

Hvor mange orkidéarter har tidligere bredt sig i Odense Ådal?

- Vi siger 12.

Gruppen jubler. Det var korrekt.

- Den mængde er stort set udryddet i dag. Der er orkidéer dybere inde i skoven, men engang var de overalt, fortæller Lars Sønderby, der er skov- og landskabsingeniør ved Odense Kommune og håndhæver af Life70-målsætningen.

Han har siden 2012 været med på projektet, der skal få Odense Ådal til at fremstå ligeså smuk, som det engang var tilfældet.

Kalk er guld

Det kan siges meget simpelt. Området skal have bedre forhold til at udfolde sig. Med det mål har Lars Sønderby identificeret to fokuspunkter.

- Vi har haft en stor udfordring med tilgroning. Derfor har græsning af arealerne været afgørende. For kun få år siden var området her befængt med bjørneklo. Her har køerne i kogræsserlauget bevirket, at bestanden er skåret væsentligt til, så nu kan nogle af de lavtvoksende arter spire frem igen, fortæller han, og fortsætter.

- Den anden ting er kilderne. Der er masser af kildevæld herude, som er kendetegnet ved en høj kalkholdighed, der har skabt den her helt særlige natur. Kalk er virkelig godt for alt planteliv, så det vand skal vi have spredt ud ved at ændre lidt på vandets strømning. Det skal berige engene og pible henover de øvrige områder, forklarer skov- og landskabsingeniøren, der er glad for at have en rolle i projektet.

- Det er helt tydeligt at se effekten af vores arbejde, hvilket især er fedt, når man tænker over den tid, forandringer sker over i naturen. Det går langsomt og man skal ikke forvente mirakler på den korte bane. Det er et langt sejt træk, som vi altså kan se bærer frugt i dag.

I alt 18 lokaliteter hører under Life70. Læs mere på life70.dk

  • Af: