80 børn og ungegiver den gasi Nattergalen
80 børn og unge
giver den gas
i Nattergalen
Annonce:
Olien leveres af:
OLE'S OLIE
Der medvirker 80 børn og unge i alderen 6-17 år i forestillingen. De har været til danse-, sang- og dramaprøver gennem de seneste to måneder.(Pressebillede)
Annonce:
Nye rejser fra Odense Lufthavn - Gislev Rejser.
Nye rejser fra Odense Lufthavn - Gislev Rejser.
- Jaaa! – sådan skal det gøres! sådan har det begejstret lydt fra instruktøren Carsten Friis under de afsluttende prøver på musicalen Nattergalen i Den Fynske Landsby i sidste uge, hvor 80 børn og unge lod sig smitte med begejstringen.
I dag er der så premiere på H.C. Andersens eventyr, og derefter kan man hver eftermiddag opleve musicalen, der vil vække grin og glæde hos både børn og voksne.
Hver sommer opfører H.C. Andersen Festspillene et af digterens populære eventyr i Den Fynske Landsby, og det er kun anden gang, Nattergalen kan opleves her.
En romantisk historie
Nattergalen er et af H.C. Andersens smukkeste eventyr. Det er historien om den syge kejser af Kina, der bliver helbredt for sit tungsind og sit egensind af den smukt syngende nattergal, men først efter at kejseren har indset, at om end man er rigets mægtigste mand, så bør man lytte til såvel mennesker som dyr.Erik Bent Svendlund har omsat eventyret til en romantisk historie om kærligheden mellem Kejserens søn og den fattige fiskerpige – dog uden at glemme selve substansen i det gamle eventyr – nemlig nattergalen og dennes helbredende indvirkning på den syge kejser.
Rock og popballader
Michael Salling har komponeret musikken hertil – og nok engang formår han musikalsk at underbygge manuskriptets mange sindsstemninger på bedste vis, idet vi bevæger os henover så forskellige genrer som gedigen rock til smukke popballader, hvorefter vi pludselig hensættes til Asiens mystik igennem kinesisk inspirerede klange og rytmer – det er spændende, anderledes og nuanceret.Nattergalen opføres på amfiscenen i Den Fynske Landsby hver dag kl. 16.00 i perioden onsdag den 21. juli til lørdag den 14. august. Dog spilles forestillingen lørdag den 14. august kl. 14.00. Onsdag den 4. august er der forestilling både kl. 11.00 og kl. 16.00.
Billetter kan ikke forudbestilles – de købes direkte ved indgangen til Den Fynske Landsby.
