JesperLarsen eraltid klar
Jesper
Larsen er
altid klar
Jesper Larsen modtager her Dalum Isenkrams Lederpris for sit utrættelige arbejde i Dalum IF. (pressebillede)
Jesper Larsen, der er 47 år, har altid spillet fodbold i Dalum IF, og han har nu i en årrække været træner for diverse ungdomshold. I øjeblikket er han således træner for klubbens U-19 Drenge. Han har arbejdet med gruppen i flere år, og hans væremåde og faglige dygtighed har sikret, at klubben har formået at fastholde dem.
Holder gang i det hele
- Jesper sikrer via dialog, at drengene både har frihed til lektier, arbejde m.m. og samtidig udsættes for spændende og intensiv træning med den runde fodbold. Jesper og drengene planlægger deres fodboldaktiviteter sammen og ud fra devisen: Hold gang i det hele, vi har ikke tid til at droppe fodbolden, fortæller formand Bjarne Christensen.- Jesper Larsen er altid parat til at udvikle sig selv, og han deltager i diverse relevante fodboldkurser. Han har B1-kursus og er klar til videre uddannelse indenfor DBU.
Et strålende eksempel
Har nogen i Dalum IF brug for sparring eller hjælp, så er Jesper altid klar. Han deler gerne ud af sin viden.Jesper Larsen har ligeledes været tovholder på diverse interne projekter i Dalum IF, bl.a. et fastholdelsesprojekt, hvor vi har arbejdet med et fælles junior og ynglinge miljø.
Jesper har også tid til at træne og coache nogle af klubbens U-12 Drenge. Han kan ganske enkelt ikke lade være. Det er i den grad lysten, der driver værket. Det smitter også af på hans børn, hvor hans ene søn, Christian, lige er startet som fodboldtræner i klubben.
Jesper er et strålende eksempel på, hvordan Dalums trænere er 100 % engageret i arbejdet med ungdommen. Han er en rigtig god træner og er et fantastisk menneske, der i høj grad fortjener et skulderklap, slutter formanden.
