Af Paul Georg Pedersen, formand for Højby Lokalhistoriske Arkiv

højby: I forbindelse med anlæggelsen af den Sydfynske Jernbane, i dag kaldet Svendborgbanen, blev der bygget i alt 23 ledvogterhuse ved de veje, der krydsede banelinien på strækningen fra Odense til Svendborg, og de var alle bygget efter samme tegning. I Højby sogn lå ledvogterhus nr. 4 på Lindeskovgyden og i Lindved ligger ledvogterhus nr. 3 der stadig, selv om det forlængst er blevet solgt til privat bolig.

I ledvogterhuset i Lindved flyttede der en familie ind i 1912, hvor manden Hans Fløjborg arbejdede på banelinien og konen Emma Fløjborg var ledvogter. De kom fra Skårup, hvor deres to ældste børn var født. Deres tredie barn blev født efter ankomsten til Lindved og opkaldt efter sin far.

Alt blev genbrugt

Men allerede i 1917 flyttede familien til ledvogterhuset på Lindeskovgyden, hvor de arbejdede og havde deres hjem de næste 17 år og hvor børnene gik i Højby Friskole. Men, som med så meget andet, sker der løbende tilpasninger, for i 1934 valgte man at nedprioritere sikkerheden på de mindre veje med en baneoverskæring, nemlig til at være ubevogtede.

Og ledvogterhuset på Lindeskovgyden blev nænsomt revet ned og alle materialerne genbrugt af en familie, der byggede huset op igen i Åsen på vejen til Lindved, dengang kaldet Staunings Allé, senere fik vejen navnet Bakkevej og fra 1973 Hestehøjvej.

Og går vi frem til vor tid, så ændrede det hele sig radikalt i 2004, hvor Lindeskovgyden blev lukket ved banelinien og vejen ud til Svendborgvej blev sløjfet, da motorvejen nu skærer diagonalt under den nybyggede jernbanebro lige dér, hvor overkørsel og ledvogterhus engang lå.

Tog til Grønland

Jeg vil vende tilbage til den sidste familie i ledvogterhuset på Lindeskovgyden, banearbejder Hans Fløjborg, da denne mand havde prøvet lidt mere end de fleste på hans tid. Han tog som 20-årig hyre på forskellige skibe, først som kok og ungmand, senere som letmatros og sidst som matros. Han nåede i en periode fra 1894 til 1903 at have hyre på ikke færre end 18 forskellige skibe, hovedsalig i udenrigsfart.

Fra 9. juni til 18. oktober 1903 var han således med på en videnskabelig ekspedition til Østgrønland under ledelse af premierløjtnant Georg Carl Amdrup 1866-1947, hvor han i sin dagbog udførlig har berettet om livet om bord, samt de strabadser sådan en tur har været på det tidspunkt.

Han har ligeledes omtalt en tyrefægtning i byen Bordeaux i 1902, hvor han levende og præcist fortæller i detaljer, hvorledes dette var at være vidne til for en nordbo.

For som han slutter med: "Vi forlod trætte og utilpas pladsen og begav os straks hjemad, modsat resten af byens befolkning, der var ved at koge over af begejstring og lovord over matadoren, der havde nedlagt de stakkels dyr."

I skoven om natten

Hans Fløjborg fulgte levende og interesseret med i alt, hvad der skete omkring ham, han var et menneske, der elskede naturen.

Et barnebarn fortæller, at han en aften gik ned i Højbyskoven og satte sig og nedskrev fugle- og dyrelivet den hele nat, for at få et indtryk af livet i skoven. Han var medlem af Højby Sogns Læseforening, hvor han flittigt har gjort notater om bøgerne, de læste samt deltagernes efterfølgende meninger m.m., når de diskuterede indholdet af de læste bøger.

Hans Fløjborg fik også med årene erhvervet sig en større og større stensamling, der ved hans død blev indlemmet i den Richske Samling på Als.

Så ikke toget

Hans Fløjborg nåede også at få bygget et dejligt hus på Stationsvej 20 i Årslev i 1934, hvor han og Emma skulle have nydt deres alderdom, men skæbnen ville det anderledes, for i 1935 kort før jul kom han kørende på sin skinnecykel på vigesporet i Lindved, men var ikke opmærksom på et ekstra tog og nåede således ikke at komme væk før det var for sent og blev dræbt. Emma, hans hustru, der nåede at blive næsten 98 år, døde i Nr. Lyndelse i 1984.