dalum hjellelse avis
Sæsonens buket til Nis Obling

Sæsonens
buket til
Nis Obling

Annonce:

Stort udvalg i maskiner

Samt alt i have & park. Se alle vores produkter og tilbud her:

Mie Lobedanz er så glad for den forståelse, hun har mødt fra sin læge Nis Obling, at hun har indstillet ham til "Sæsonens Buket." (
Foto: Pressefoto)

Seneste Nyt

Dalum-Hjallese Avis

  1. 2008-08-07 11:48 Kontakt
Bellinge: MCS Foreningens anerkendelse "Sæsonens Buket" er netop givet til praktiserende læge Nis Obling, Lægehuset i Bellinge, efter indstilling fra odenseanske Mie Lobedanz.

Hun har fået stor støtte af Obling, da hun fik konstateret den socialt invaliderende duft- og kemikalieoverfølsomhed (MCS).

Buketten bliver fire gange om året uddelt af MCS Foreningen til en person, et firma eller andre, der gør hverdagen med den invaliderende duft- og kemikalieoverfølsomhed (MCS) lettere.

Det skriver MCS Foreningens medlemsblad, MCSinfo, der udkommer i dagene 9.-12. juni 2009. I sin indstilling skriver Mie Lobedanz blandt andet:

-Praktiserende læge Nis Obling fortjener at få buketten, fordi jeg mødte en grænseløs forståelse fra hans side, da jeg fik MCS for cirka tre år siden. Da jeg kom til ham og mente, at alle mine højst mærkværdige symptomer måtte være MCS, sagde han til mig: "Mie, jeg kender ikke sygdommen, men jeg tror på dig, når du siger det," fortæller Mie Lobedanz og fortsætter:

-Siden arbejdede vi sammen om, hvordan jeg kunne få noget, som ligner et liv med MCS i bagagen. Jeg fik blandt andet 10 samtaler med Obling i starten af min periode med MCS - som Obling sagde til mig: »Jeg forstår, du er langt nede Mie, for du har mistet dit liv med den sygdom. Nu må vi se, om vi kan få dig til at acceptere et andet liv." Hele vejen en stor forståelse - aldrig nogensinde mistro eller nedladenhed. Jeg vil vove at påstå, at jeg ikke havde været der, hvor jeg er i dag, hvis ikke jeg havde mødt den forståelse fra min læge, siger Mie Lobedanz.

Kundeservice

Telefon: 63 15 15 15 · Fax: 65 93 00 56
E-mail: kundeservice@fynskemedier.dk

Åbningstider: Mandag-torsdag: Kl. 8.00 - 16.00 · Fredag: Kl. 8.00 - 15.00
Abonnementsrettelser til næste dag senest kl. 14 hverdagen før.
Rettelser, der modtages fredag efter kl. 14 træder først i kraft tirsdag.

Har du ikke fået avisen? Ring tlf. 63 15 15 15
Mandag-fredag: Kl. 7.00 - 10.00 Lørdage og søndage: Kl. 8.00 - 10.30