27. maj 2009 04:00
-
Send artiklen 70 år med trut og tromme til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Odense Tamburkorps har omkring 30 medlemmer. Den yngste er seks år og de ældste er i starten af 30’erne. (
Foto: CHRISTINA FREDERIKSEN)
Se flere billeder Foto: CHRISTINA FREDERIKSEN)
70 år med trut og tromme
Odense Tamburkorps fylder 70 år og ønsker sig en ungdommelig profil i fødselsdagsgave.
Af Christina Frederiksen
Dalum: Tamburmusikanter er nørder, der trutter i trompet, fordi de ikke kan finde ud af at dyrke rigtig sport.
Dalum: Tamburmusikanter er nørder, der trutter i trompet, fordi de ikke kan finde ud af at dyrke rigtig sport.
Sådan lyder én af mange fordomme, som medlemmerne af Odense Tamburkorps må lægge ører til.
- Det giver ikke street credit at spille i tamburkorpset. Det kan vi mærke på medlemstilgangen, og det er ikke nok at sætte et opslag op, hvis vi skal have flere medlemmer. Jeg tror, at mange tænker, at det er meget nørdet, og at hvis man skal spille musik, så skal det være rock. Men vi prøver at gøre det mere sejt, siger leder af Odense Tamburkorps, 28-årige Joen Clausen.
Noget må de dog gøre rigtigt i Odense Tamburkorps, for orkestret kan i år fejre 70 års fødselsdag.
- I storhedstiden havde vi omkring 60 medlemmer, mens der for et par år siden kun var 10-15 medlemmer, siger Joen Clausen og tilføjer:
- Dét tal har vi fordoblet siden sidste år, hvor vi optrådte på Havnekulturfestivalen, så vi i dag har omkring 30 medlemmer.
For at trække flere musikanter til, ønsker korpset sig en yngre profil i fødselsdagsgade.
- Vi har tilføjet nye sange til repertoiret. I øjeblikket spiller vi for eksempel "Danse i måneskin," "Den knaldrøde gummibåd" og "Let me entertain you." Det er vi simpelthen nødt til for at gøre det mere ungdommeligt, fortæller Joen Clausen.
Tamburkorpset kræver ingenting
Han har spillet i tamburkorps siden han var barn. Først på Sjælland og siden i Odense.- Som barn var jeg stolt over at spille i tamburkorps. Men jeg ved, at andre er flove over det. Der er nok nogen, der har drillet mig med det. Jeg har bare ikke bemærket det, siger Joen Clausen og fortsætter:
- Uniformen er man ikke så stolt af, så den er vi ved at opdatere. For eksempel skifter vi anorakken ud med softshell.
Det kræver ingen ting at være med i tamburkorpset. Faktisk behøver man ikke at kunne spille på et instrument.
- Vi skal nok lære dig at læse noder og spille, og man kan låne instrumenterne. Vi har et rigtigt godt socialt samvær. Man skal bare dukke op med godt humør. Og man kommer med ud og spille med det samme. Man sidder ikke over, siger Joen Clausen og understreger:
-Det behøver ikke at være nørdet. Folk i orkestret er alt lige fra civilingeniører til lasbilchauffører og håndværkere.
Odense Tamburkorps øver hver mandag på Dalumskolen fra klokken 17 til 21.
