Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>

fyens.dk

Fyens Stiftstidende - Fyns Amts Avis

fyensdk
 
  • Del artiklen:

Pas på
når solen
stikker

Annonce:

Håndværkergården

VVS, el m.m. Vi kan alt til billige priser!

Pas på når solen stikker
Pas på med at opholde dig for længe i solen, det kan give hedeslag. (Modelfoto: Colourbox)

Artiklen er hentet i arkivet

Beredskabsforbundet giver her en række råd til at undgå hedeslag
fritid: Sol og sommer har for alvor ramt landet.

Med temperaturer op mod de 30 grader, har danskerne fået mulighed for at nyde vejret udendørs.

Udover at beskytte sig med solcreme, så skal vi også passe på varmen.

Nu er der mulighed for at knokle i haven eller i sommerhuset - men pas på.

De høje temperaturer kan give hedeslag (også kaldet solstik).

Beredskabsforbundet opfordrer derfor til at være påpasselig i solen og være opmærksom på symptomerne for hedeslag.

Ved hedeslag bliver kroppen i løbet af relativ kort tid overophedet (ofte over 41 grader).

Det er en livsfarlig tilstand, som kræver hurtig lægehjælp. I alle tilfælde er det godt at kende symptomerne, og hvilken førstehjælp man kan yde for at hjælpe den tilskadekomne.

Beredskabsforbundet har en række råd til at forebygge hedeslag, så det gode sommervejr kan nydes.

Sådan forebygger du

- Anvend let og luftig påklædning på dage med høj luftfugtighed

- Begræns den fysiske aktivitet

- Bliver du utilpas og svimmel, søg da hurtigst muligt skygge for afkøling

- Sørg for at drikke rigeligt med vand

- Efterlad aldrig børn eller dyr i en bil, der er parkeret i solen

Symptomer på hedeslag er:

- Høj legemstemperatur

- Tiltagende utilpashed, svimmelhed og hovedpine

- Blussende rød, varm og tør hud eller rød, kold og svedende hud

- Svingende bevidsthed, forvirring, besvimelser og bevidstløshed

- Eventuelt kramper

Førstehjælp til hedeslag

Skulle ulykken alligevel ske, er her en række råd til, hvordan man skal handle (lær mere om førstehjælp på www.beredskab.dk):

- Bring den tilskadekomne i skygge og helst ind i kølige omgivelser.

- Klæd den tilskadekomne af og køl vedkommende ved at lægge f.eks. et vådt lagen eller håndklæde over kroppen.

- Er den tilskadekomne ved bevidsthed, gives rigeligt at drikke (ikke alkohol).

- Hvis det er muligt, bør den tilskadekomne bringes til skadestue hurtigst muligt.

- Bevidstløse med normal vejrtrækning trækkes i skygge og lægges i aflåst sideleje.

- Der køles så vidt muligt med våde omslag eller vand som tidligere nævnt.

-Der skal ringes 1-1-2 for tilkald af ambulance.

- Bevidstløse uden normal vejrtrækning skal gives hjerte-lunge-redning.

Læs mere på mitfyn.dk

Abonnement fra kun 49 kr. pr. md.

Start din første måned for en krone her

kundeservice_banner_20140313